Gode råd til hunde ejere

På denne side kan du læse om gode råd fra vores Excellentpet konsulenter, ernæringseksperter og dyrlæge. Vi vil løbende lægge artikler op som berører problemstillinger eller udfordringer du har eller måske vil få som hundejer.

Ny forskning om miljøpåvirkningers indflydelse på hundes hofteledsdysplasi (HD)

Af: Magnhild Jenssen, førstekonsulent, Norges veterinærhøgskole

Det er ikke kun mennesker, der har godt af bevægelse – hunde bliver også sundere og gladere af det, og så kan det endda også forebygge hoftledsdysplasi; en plagsom lidelse hos hunde. (Foto: Colourbox)

Hofteledsdysplasi (HD) er en genetisk betinget sygdom hos hunde, som også findes hos flere andre arter.

Hunde er ikke født med HD, men genetisk disponerede hvalpe kan udvikle sygdommen i forskellig sværhedsgrad. Hvor tidligt hunden får symptomer på sygdommen og hvor længe den lever, afhænger af graden af HD.

Randi I. Krontveit fra Norges veterinærhøgskole har studeret forekomsten af HD hos fire hunderacer i Norge og set på, hvilke faktorer i hundens opvækstmiljø som kan tænkes at være af betydning for sygdommens udvikling.

500 privatejede hunde af fire racer var med i studiet:

  • newfoundland
  • labrador retriever
  • leonberger og
  • irsk ulvehund

Hundenes vækst og opvækstmiljø blev registreret ved hjælp af spørgeskemaer til opdrætteren og den nye hundeejer og ved undersøgelser hos dyrlæge.

Hurtig vækst disponerer ikke for HD

Fakta

Randi I. Krontveit forsvarede 13. marts 2012 sin ph.d. ved Norges veterinærhøgskole med afhandlingen ”Canine hip dysplasia in a prospective cohort study – Incidence, risk factors, and long-term effects in four large breeds”.

Baseret på tidligere studier her i landet og i andre lande regner man hurtig vækst og høj kropsvægt som disponerende faktorer for HD.

Men Randi I. Kronveits arbejde viste noget andet, nemlig at hurtig vækst og høj kropsvægt i hvalpens første leveår ikke gav en øget risiko for udvikling af sygdommen.

»Vi fandt den højeste forekomst af HD, med 36 procent, hos den race, der voksede mest langsomt, nemlig newfoundlandshunden, mens irsk ulvehund havde den laveste forekomst med 10 procent, til trods for, at den voksede hurtigst,« siger Randi I. Kronveit.

Hunde født forår eller sommer har mindre risiko

De første otte uger efter fødslen bor hvalpene sammen med deres mor hos opdrætteren. Flere forhold knyttet til opvækstmiljøet hos opdrætteren viste sig at have indvirkning på forekomsten af HD.

Hvalpe, som blev født om foråret eller sommeren, havde en reduceret risiko for at få HD. Det samme galt for hvalpe, der levede deres første uger hos opdrættere, som boede på en gård eller mindre landbrug.

Daglig motion godt, trapper skidt

Labrador Kiki og irsk ulvehund Nova leger i sneen. (Foto: Marit Stormoen)

Efter cirka otte-ugers-alderen er hvalpene flyttet ud til nye ejere. Adgang til daglig motion i parkområder op til tre-måneders-alderen reducerede risikoen for at få HD, mens daglig brug af trapper i samme tidsperiode øgede risikoen.

»Samlet set ser det altså ud til, at daglig motion ude i moderat ujævnt terræn frem til tre måneders alderen er gunstigt med tanke på forebyggelse af HD,« siger Randi I. Kronveit.

Hundene i dette studie blev fulgt videre gennem livet helt op til ti-års-alderen ved hjælp af årlige spørgeskemaer, som ejeren udfyldte.

Hunde med svær grad af HD blev aflivet tidligere end hunde med mildere grad af HD. Dette gjaldt særligt for racerne newfoundlandshund og leonberger. Hos labrador retriever og irsk ulvehund betød HD ikke så meget for livslængden.

Svær og moderat grad af HD øgede risikoen for at få symptomer som halthed og smerter i hofterne, og hos de fire undersøgte racer optrådte symptomerne tidligst hos newfoundlandshunden.

Labrador retriever udviklede symptomer senest i livet.

Randi Krontveit med Kiki og Nova. (Foto: Marit Stormoen)
Bedre liv til flere hunde

Varieret motion er altså godt for at hindre udvikling af sygdommen, og hunde, som motionerede dagligt både i og uden snor i forskelligt terræn, var symptomfrie længere end hunde, der var mindre aktive.

»Baseret på resultaterne fra dette arbejde kan man anbefale forebyggende tiltag i opvækstmiljøet. Det kan være at hindre hvalpen i at bruge trapper og lade den få daglig motion i moderat ujævnt terræn,« siger Randi I. Kronveit.

»Klarer man på denne måde at forebygge de alvorlige grader af HD, kan mange hunde få et bedre liv,« afslutter hun.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

(Kilde: https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/sadan-undgar-hunde-hofteledsdysplasi)

Hvordan gør jeg min hund renlig?

Billedresultat for how do I make dog cleanliness

Det spørgsmål hører jeg meget ofte, når jeg enten overdrager en 8 ugers hvalp til nye hvalpekøbere, eller sælger en unghund med fordressur, som primært har gået i hundegård. Mit råd er at man med det samme når hunden kommer hjem har fuld fokus på hvalpen eller unghunden, og forsøger at hjælpe den mest muligt med at vænne sig til at besørge udendørs.
Det første man skal gøre inden man lukker hunden fra bilen ind i huset, er at lufte hunden grundigt, helst på græs indtil hunden har besørget. Når hunden gør det, er det altid en god ide’ at rose den, uden at overdrive, således at hunden får en positiv oplevelse, når den besørger udenfor.


Når hunden kommer ind i huset, skal den have lov at snuse rundt og vænne sig til alle de nye indtryk og dufte, så hunden hurtig kan føle sig tryg. Hunden skal have positive oplevelser med at være inde i huset. Så snart hunden har sovet, leget med børn eller andre hunde eller spist, skal den lukkes udenfor indtil den har besørget. Det skal gå hurtigt, det nytter ikke at man lige skal have ordnet nogle ting inden hunden kan blive luftet, så går det ofte galt, og hunden besørger indenfor. Når det sker, for det gør som regel i løbet af de første dage, ignoreres hunden og der gøres rent efter den. Lad være med at skælde hunden ud, det er uforskyldt og små hvalpe kan have svært ved at holde sig, da blæren er lille, eller forstå at man skal gå udenfor.


For at forstå hundens reaktions mønster kan de være en god ide’ at spørge ind til hvad opdrætteren har gjort for at hjælpe til at gøre en hvalp eller unghund renlig. er hunden vænnet til at besørge på en avis, er den vant til at gå udenfor og besørge, eller besørger den stort set over det hele både ude og inde, uden nogen form for renligheds træning. dette kan give et godt indblik i hvorfor hunden reagerer som den gør, og hvad der skal til, for at hjælpe hunden til at blive renlig.


Såfremt man vil have sin hund gjort renlig meget hurtigt kan de være en god ide’ at tage 3-4 feriedage når man henter hunden hos opdrætteren. Forsøg at være sammen med hunden konstant, og hele tiden sikre, den besørger udendørs. Det er også en god ide’ at sove ved hvalpen de første par dage, så den ikke besørger indenfor om natten, men bliver lukket udenfor for at besørge hvis den vågner i løbet af natten. Det kan lyde lidt overdrevent, men de fordele du får ud af 3-4 dage koncentreret samværd med din nye hund, er mange udover renlighedstræningen. Du får knyttet et tæt bånd med hunden, og givet den tryghed, som kan hjælpe den fremadrettet til at trives sammen med dig og din familie inde i huset. Du kan læse anden artikel om tilvænning af hunden til at være alene i huset andet sted på denne hjemmeside, jeg kan røbe allerede nu at tryghed er en vigtig del af denne øvelse.
Det er ofte lettere at lære en unghund at være renlig, fordi den har en større blære, og derfor kan holde sig længere. Små hunderacer har også lettere ved at lære at blive renlige. Det er meget vigtigt at du har tålmodighed, og ikke ødelægger dit forhold til din nye hund ved at skælde ud og blive irriteret over at hunden kommer til at besørge indenfor.

Bemærk at hunde er vane dyr, det er derfor en god ide’ at træne de samme ting på samme måde og på samme tidspunkter.  Du kan feks. sikre at du altid lukker hunden ud af den samme dør, efter den har sovet, spist eller leget. Det er også en god ide’ at give den måltider på faste tidspunkter. En hvalp morgen middag og aften, og voksne hunde morgen og aften.
Unge hunde og især hvalpe kan have tendens til at tisse, når de bliver glade eller bange. Det kan være, når den møder nye mennesker eller dyr, det kan skyldes hunden endnu ikke har fuld kontrol over blæren, og du må være tålmodig, og blot vente på at det går over med alderen, det gør det som regel når hunden er fyldt 12 måneder; vel at mærke hvis du undlader at skælde ud, og skræmme hunden yderligere. Jo mere tryg hunden er, jo roligere vil den blive og drypperiet vil blive begrænset.
Såfremt din hund pludselig begynder at tisse oftere uden synlig grund, kan de det skyldes blærebetændelse, og du bør søge dyrlæge vedrørende dette problem. Sidst men ikke mindst bør du være opmærksom på at hvalpe og unghunde, der på lufteture leger med andre hunde eller børn, glemmer at besørge, du skal derfor sørge for at dette sker, inden du lukker hunden ind i huset efter en gå eller luftetur.

God fornøjelse

Morten Kaas Jespersen
Excellentpet konsulent

Tilvænning af hunden til at være alene hjemme

Det er vigtigt du tidligt starter træning af din nye hund til at være alene. Jeg vil anbefale du bruger de første 3-4 dage til at være sammen med hunden konstant for at give den optimal tryghed, og renlighedtræning. Efter denne periode kan du starte med at træne hunden I at være alene. Når du starter med at træne vil det være en god ide’ at sørge for hunden har spist, er blevet luftet grundigt, og har besørget. Det vil også være en fordel hvis hunden måske er mentalt træt efter lidt line træning, søgeøvelser eller lignende. Tænk på at hvis hunden har sovet hele natten, også skal være alene umiddelbart efter i 6-8 timer kan det godt være lidt træls at være hund. det vil derfor være en god ide’ at den bliver luftet og beskæftiget inden du lader hunden være alene hjemme.
Inden du forlader huset tager man roligt tøj på rasler lidt med nøglerne og gør sig klar til at gå. inden du går, giver du hunden et kødben i sin kurv eller tæppe, det kan også være en godbid, der tager lidt tid at spise, det er vigtigt der er noget hunden kan lide. På denne måde gør du afskeden til en positiv oplevelse. Herefter siger du farvel og forlader hurtigt huset. Afhængig af hunden reaktion og psyke vurderer man hvor længe der skal gå indtil man går tilbage til hunden. Normalt vil man starte med 5 minutter, derefter 10 minutter og på den måde øge perioden hvor hunden skal være alene. Ind imellem går man tilbage til kun at være væk i 5 minutter, så hunden bliver positivt overrasket. Når du når op omkring 1 time, kan du roligt øge intervallet med en time af gangen, men husk at det skal være en positiv oplevelse, er det ikke det, må du gå tilbage og starte forfra med små intervaller igen.
Når du kommer hjem siger du hej til hunden, uden at overdrive, og tager benet eller godbidden igen, hvis den ikke er spist, så kan du bruge den næste gang, og hunden bliver glad for at få godbidden når du går.
Det handler om at skabe positive oplevelser for hunden når du skal gå, så den ikke forbinder det med noget negativt, opg samtidig holde den lidt beskæftiget imens du er væk.

Er der tale om en ældre unghund vil det være en god ide’ at træne dækøvelser udendørs, først i line og senere uden, hvor du til sidst gemmer dig omkring et hus hjørne eller lignende og langsomt vænner hunden til at ligge alene uden at den kan se dig. Læs evt. om dækindlæring andet sted på siden.

Nogle hunde vi starte med at gø eller hyle, når de bliver ladt alene, det er helt normal adfærd, når hunde kalder på andre medlemmer af hundeflokken. I en sådan situation er det vigtigt hunden ikke oplever det virker, du skal derfor gøre, hvad du kan for at hunden ikke får denne oplevelse. Det bedste er at du øger tiden så langsomt at den ikke begynder at hyle, alternativt prøv at vente til den holder op, og gå så ind og tal med hunden, så den bliver beroliget igen. Andre hunde kan finde på at ødelægge ting, gnave i dørtrin sko eller lignene. Dette skyldes ofte stress. Der kan være tale om en hund med dårlig psyke af avl, eller at et dårligt mønster er blevet en vane, og det kan være særdeles svært at ændre, ofte vil det være nødvendigt at kontakte en dyreadfærds specialist, der kan iagtage hunden via kamera overvågning og hjælpe dig med dette. Jeg vil dog mene at følger du retningslinjerne ovenfor, er sandsynligheden for at du oplever dette minimal.

Det fremgår forhåbentlig tydeligt at der skal bruges tid på at lære en hund at være alene hjemme, jeg vil derfor altid anbefale at man tager feire i et par uger, når man anskaffer sig en ny hund. De 2 uger er givet godt ud, når du tænker på du skal have hunden i mere end 10 år.

God fornøjelse

Morten Kaas Jespersen
Excellentpet konsulent.

Indlæring af dæk øvelse

Når din hund har lært at gå i snor uden at trække, og sætte sig ved siden af dig hver gang du stopper, kan du starte med at lære din hund at “Dække”, hvilket betyder at ligge ned, uden at flytte sig.
Først lærer du hunden at sidde på plads når du går en tur med den i line. Når du stopper, skal den sætte sig, sig “Sit” og tryk den let på bagenden indtil den sætter sig hver gang den gør det får den en godbid. Du giver godbidden helt inden ved dit ben over snuden på hunden. Når du skal have den til at lægge sig, siger du: “Dæk” og holder en godbid ned imod jorden foran hunden, den vil ofte lægge sig for at få fat i godbidden, også giver du den godbidden og roser den. Når hunden er begyndt at lægge sig når du siger det, kan du begynde at gå rundt om hunden imens du holder linen. Hunden  skal så blive liggende, når den kan dette, kan du langsomt begynde at lægge linen på jorden, og gå 1-2 meter foran hunden, vente nogle få sekunder og gå derefter tilbage til den, rose hunden og give den en godbid. Du øger langsomt afstanden og tiden den skal ligge dæk. Du skal aldrig kalde hunden ind til dig under denne øvelse. det er min erfaring at hunden bliver urolig af dette, og blot venter på at du kalder, går derfor altid tilbage til hunden.

Når hunden kan ligge stille i 60 sekunder, kan du begynde at gå rundt om en husmur eller hæk, og gemme dig, så hunden skal ligge dæk alene. hold øje med hunden som ofte vil rejse sig, for at lede efter dig, sig: “Nej” og gå tilbage og læg hunden dæk, hvor den tidligere lå. dette vil hurtigt lære hunden og blive liggende.
Husk at belønne hunden når den har ligget korrekt  både med ros og godbid når du er gået tilbage til den.

God fornøjelse

Morten Kaas Jespersen
Excellentpet konsulent.