Alt for tynd Cane Corso
Jeg har en bekendt med en Cane Corso som er ca 1 1/2 år og den er alt for tynd små 40 kg nu ???? Tænker om du kan anbefale Excellent Pet kornfrit med kylling & laks til den? Ejeren har nemlig ikke mange penge og jeg tror ikke han gir den nok foder pt. Hvis ja og den skal ende ud med at veje ca 50-60 kg hvor mange gr. skal den så ha om dagen?
Hej Christel Jensen
Store hunderacer, og Cane Corso hører absolut til i den gruppe, bør vokse langsomt og længe, for at minimere risikoen for udvikling af led- og eller knogleproblemer. Derfor kan det godt være optimalt, at din vens hund i den aktuelle alder vejer 40 kg, og med yderligere ca. et år at vokse i, rammer 50 kg som udvokset. I den forbindelse er det væsentlig, at slå fast, at en muskuløs hund på 50 kg har det bedre end end “fed” hund på 60 kg.
Hundens endelige vægt afgøres ikke kun af fodringen, men i høj grad af den genetiske baggrund, og ikke alle hunde af samme race rammer den samme slutvægt. Det er derfor væsentligt, at vurdere hundens bygning og muskelmasse, før man ønsker sig en vægt!
Forudsætningen for vækst er, at der anvendes et foder som hunden kan optage og har det godt med. Det betyder, at man skal opleve et passende forhold mellem mængden af indtaget foder og mængden af præsenteret afføring , samt at konsistensen af efterladenskaberne er fast og sammenhængende.
Hvis din ven vil forsøge et skift til Excellentpet med kylling og fisk, kunne det være en god ide, at starte med 600-650 gram foder per dag, fordelt på minimum 2 fodringer. Vægten følges nøje og foderrationen justeres i forhold til vægtens udvikling.
Og husk, det handler om, at få en sund og velfungerende hund, uanset den udvoksede vægt!
Med venlig hilsen
Flemming Obling
Please login or Register to submit your answer