Angående fordøjelse

webdesign Staff spurgt 3 år siden

Min hund har ret dårlig fordøjelse, dyrlægen mener at den skal have foder med meget træstof , meget træstof er der i den 9 kg. Excellent PET med kylling og laks.
Min hund får i øjeblikket glutenfri foder. Kan jeg skifte.
Mvh Lisbeth

1 Svar
Bedste svar
webdesign Staff svaret 3 år siden

Hej Lisbeth Lempert
Træstof, eller måske hellere kostfibre, består af en lang række forskellige ikke fordøjelige kulhydrater, som alle har stor indflydelse på tarmfunktionen, hos både dyr og mennesker. Den primære funktion af disse fibre er, at forøge tarmindholdets volumen ( fyldstof ) og væskeindhold ( konsistens ), for derved at medvirke til regulering af passagetiden , fra optagelse af foder til afgang af afførring. Hos hunde med normal eller relativ langsom tarmpassage, vil øget tilførsel af kostfibre kunne øge hastigheden ( kortere passage tid ), og tilsvarnede vil det hos hunde med hurtig tarmpassage kunne forlænge tiden ( forlænget passage tid). Da der, som nævnt, findes en lang række forskelige kostfibre, skal man være opmærksom på , at der kan være forskel på hvilken effekt , udover passage tiden,der kan opnås ved en forøgelse af fiberindholdet. Om det er den ene eller anden slags kostfibre, der egner sig bedst til din hund, bør afgøres i samråd med den dyrlæge, der har undersøgt hunden.
Excellentpet Kornfri med kylling indeholder 2,5% kostfibre ( i tørstof). Det er i kategorien “små mængder”, defineret som indeholdende 1-5%. ( Langt det meste tørfoder til hunde ligger i denne kategori ). Moderat indhold regnes for op til 15% og højt indhold er over 15%.
Hvis dyrlægen har vurderet, at din hund har brug for flere fibre end der findes i Excellentpet , må anbefalingen være, at forsøge med et produkt der indeholder mere end det nuværende foder, og hvis det ligger over 5% , kan det anbefales ,at forsøge med et light produkt eller et egentligt slanke produkt, hvor fiber indholdet ligger på ca.12%, eller derover.
Afslutningsvis skal det dog nævnes, at ikke kun fibermængden har indflydelse på fordøjelsen. Selv ved foderskift til andet foder med samme eller måske lave fiberindhold, kan forbedring af fordøjelsen opleves.

Med venlig hilsen
Flemming Obling