Er der grund til bekymring? En hvalp (mellempudel) har tydelige tårestriber sov under det ene øje. Mange af de andre hvalpe i kuldet har ikke. Kan vi regne med at det går væk?

Dyrlægens Brevkasse › Kategori: Øjne og ører › Er der grund til bekymring? En hvalp (mellempudel) har tydelige tårestriber sov under det ene øje. Mange af de andre hvalpe i kuldet har ikke. Kan vi regne med at det går væk?
Anette spurgt 2 dage siden
1 Svar
Flemming Obling Staff svaret 2 timer siden

Hej Anette
Det fænomen du beskriver hos din hundehvalp betegnes ofte som “halvbrille” og skyldes, at den producerede mængde tårevæske ikke kan forlade øjet tilstrækkelig hurtigt. Det kan enten skyldes , at produktionen er højere end normal eller, at afløbet er dårligere end det burde være. Er der tale om en overproduktion er der næsten altid tale om en refleks produktion, der betyder, at øjets overflade ( hornhinden ) udsættes for en eller anden irritation, hvorfor organismen prøver, at fjerne det irriterende element med en forøget mængde “skyllevæske”. Faktorer der kan bidrage til denne irritation kan blandt andet være et indad rullende underste øjenlåg ( entropion ), fejlplacerede hår på øjenlågskanten ( distichiasis ) eller  fejlstillede hår i øjenomgivelserne ( trichiasis ). I disse tilfælde vil kontakten mellem hornhindens overfladen og hår/ ydersiden af øjenlåget, medføre kraftig forøget tåreproduktion.  Er disse anatomiske strukturer normale , skal der fokuseres på afløbs forholdene. Under normale omstændigheder forlader tårevæsken øjetvia  to åbninger eller punkter, et på hvert øjenlåg, siddende ind mod næsen. Disse tårepunkter kan være snævre eller helt mangle , på linje med det der kan ses med snævre eller manglende tårekanal. De beskrevne forandringer er ikke nødvendigvis noget man som hundeejer selv kan “diagnosticere” og da det kan være “irriterende” / smertende for hundehvalpen, bør tilstanden vurderes af en dyrlæge, så eventuel mulig terapi kan iværksættes.
Med venlig hilsen
Flemming Obling