Fransk bulldog tynd mave.

Dyrlægens BrevkasseKategori: FordøjelsessystemetFransk bulldog tynd mave.
Nanna Tidselbak Henriksen spurgt 4 år siden

Hej.
Min Franske bulldog på 6 mdr. får Real Nature foder, som vi blev anbefalet til i maxi zoo, da det skulle være godt til de franske.
Den første pose gik det fint med, men han blev træt af det, så jeg skiftede smag til den anden pose og nu har han bare tynd mave og lugter ekstremt dårligt når han prutter – er der en logisk forklaring på dette?
Ville det være en god idé at skifte til fx. excellent pet?
Mvh Nanna Henriksen

1 Svar
Flemming Obling Staff svaret 4 år siden

Hej Nanna
Der kan være rigtig mange og gode forklaringer på hvorfor en hund får tynd mave af et bestemt tørfoder, men det er svært at udvælge den præcise og sandfærdige udgave. Alene skiftet fra en type tørfoder til en anden, kan iværksætte forandringer i tarmfloraen og dermed omsætningen af foderet. Foderskift skal derfor altid altid ske gradvist over minimum 7 dage. Foderets indhold af protein og fedt, samt fibre er også meget betydningsfuld for optimal tarmfunktion. For både protein og fedt gælder , at ved højt indhold bliver risikoen større, og med hensyn til fibre kan både et meget lavt indhold og et meget højt indhold give fordøjelsesmæssige udfordringer. Antallet af fodringer i løbet af dagen er også en parameter man bør tage højde for. En hvalp på seks måneder bør som minimum fodres 3 gange i døgnet, og når der er problemer, som du oplever det, kan 4-5 daglige fodringer, med små portioner være en rigtig god ide. På den måde nedsættes indtagelse af uønsket luft og den overordnede hastighed for fødeindtagelse nedsættes. Begge dele er positivt ses i relation til fordøjelsen. Fransk Bulldog og andre kortsnudede hunde “spiser” en masse luft i forbindelse med spisning af tørfoder, og det påvirker tarmfunktionen negativt.
Det kunne sagtens være en god ide, at skifte til Excellentpet, men få først styr på maven med f.eks. Zoolac eller Canikur pasta, der indeholder elementer med stoppende egenskaber, samt tilfører en masse gavnlige tarmbakterier.
Med venlig hilsen
Flemming Obling