Hundefoder
Hej
tilføjelse til mit tidligere spørgsmål omkring en hund med stofskifte .
Min hund får medicin hverdag som hedder Forthyron.
Har hørt raske hunde ikke må få det foder fra Rema excellentpet. Da det foder kun er til raske hunde og da det med højt indhold af puriner grundet deres stofskifte må de ikke få det foder?
vh anonym
Når hunde behandles med Forthyron er det fordi der er diagnosticeret et for lavt stofskifte. Det betyder ikke, at der er fødeemner som hunden ikke kan omsætte, men “kun” at stofskiftet fungerer langsommere end det burde. Kroppen skal bruge færre kalorier på stofskiftet , men iøvrigt anvende de samme byggeklodser ( protein, fedt, kulhydrater og mineraler ) som normalt.
At du har hørt, at Excellentpet, på grund af purinindholdet, ikke må bruges til hunde med for lavt stofskifte, må bero på en misforståelse. Der er tidligere i denne brevkasse besvaret spørgsmål om foderets indhold af puriner i relation til fodring af hunde af racen Dalmatiner, der har en genetisk betinget uheldig omsætning af puriner, idet der hos nogen individer kan udvikles blæresten ( Uratsten ). Dalmatinerejeren blev, i svaret, anbefalet ikke at anvende Excellentpet tørfoder, men et specialfoder med lavt purinindhold ( sygdomsdiæt fra f.eks.Hills). Det er værd at bemærke, at indholdet af puriner i Excellentpet er det samme som i markedets øvrige tørfoderblandinger til hunde, bortset fra specialdiæter. Derudover er det væsentligt , at nævne, at ingen andre racer har problemer med at omsætte puriner, heller ikke Golden Retrievere.
Din golden retriever vil, såfremt der ikke er diagnosticeret andre organlidelser, kunne få et godt liv fremover med Forthyron og Excellentpet
Med venlig hilsen
Flemming Obling
Please login or Register to submit your answer