AFR Test

Aase Andersen spurgt 3 år siden

Hej. Jeg har en kastreret Golden retriever på knap 3 år. Han har fået foretaget en AFR test, fordi han blev ved med at få problemer med ørerne. Hvilket foder kan du evt. anbefale?

1 Svar
Flemming Obling Staff svaret 3 år siden

Hej Aase
Indledningsvis skal det nævnes, at en AFR ( Adverse Food Reaction)- test, er en blodanalyse, hvor man bestemmer indholdet af fødemiddel relaterede antistoffer ( IgE og IgG ) . Altså, påvisning af f.eks. antistoffer overfor oksekøds proteiner. Testen er oprindelig udviklet til at diagnosticere fødevare allergi, men er i alle sammenlignlige undersøgelser blevet beskrevet som alt for usikker til diagnostisk anvendelse. I stedet anvendes den nu tilsyneladende som et hjælpemiddel til, at finde en diæt som den allergiske hund kan tåle. Da testen giver mange usikre og endog falske resultater, er det åbent spørgsmål om dens relevans i forbindelse med udvælgelsen af fremtidig diæt. Under alle omstændigheder er “The Gold Standard” ved valg af diæt til fodermiddelallergiske hunde en 6-8 ugers eliminationsdiæt, som optimalt består af hjemmelavet mad og gerne sammensat efter aftale med den praktiserende dyrlæge. Sammensætningen af eliminations diæten tager udgangspunkt i det foder hunden hidtil har fået, således at der anvendes en ny og ikke tidligere anvendt proteinkilde. Når der så efter nogle uger er bedring/ophør af allergiske symptomer, kan der gradvis introduceres nye fødeemner. Alternativt, ikke nødvendigvis bedre, men absolut dyrere, findes der såkaldte hypoallergene tørfoderblandinger, som kan købes hos dyrlægen.
Inden man går igang med eliminationsdiæten, bør diagnosen Fødemiddelallergi være relativ sikker, idet det er værd at bide mærke i, at mindre end 10% af de hunde, der har hudkløe og øreproblemer, har det på grund af foderallergi!!
Til dit helt konkrete spørgsmål, må svaret være, at der på basis af en AFR test ikke er grundlag for, at anbefale noget bestemt foder, ud over eliminations diæt eller hypoallergen foder fra dyrlægen. Skulle det dog vise sig, at din hund ikke er fødemiddel allergiker, kan du jo overveje Excellentpet.
Med venlig hilsen
Flemming Obling