Allergi og foder

Karin Majbritt Holmgreen spurgt 3 år siden

Hej. Har en blandings hund(rott/lab) og jeg er i tvivl om exellentefoder er okay til ham! Han døjer så meget med allergi, har været ved dyrlægen op til flere gange og fået skrabet hans øre, da han kløede og kløede, plus fået drænet blodøre samtidig, han klør sig meget og slikker på sine poter hele tiden, dyrlægen siger andet foder, men har desværre ikke råd til foder hver månede i så dyr ende, da jeg har 2 hunde og er pensionist. Er begyndt at købe exellentefoder fra Rema, men ingen ændring endnu, skal lige sige at jeg jeg er af den bløde type, og kan ikke stå for bedende hundeøjne,så der ryger en godbid fra bordet en gang imellem, ved godt at det må jeg ikke, så det er så stoppet her for ca en uge siden, for jeg gør jo kun hunden en bjørnetjeneste, ????, men spørsmålet er kan han godt blive ved med at få exellentefoder, og går det ind og stopper alt det kløen, og kan man få godbidder også i samme mærke, hvis det skulle fungere godt.
Mvh Karin Holmgreen

1 Svar
Flemming Obling Staff svaret 3 år siden

Hej Karin Holmgreen
Allergi hos hunde er ikke blot generende for dyret og ejeren, men er ofte også meget vanskelig, at diagnosticere helt præcist. Af alle hunde med diagnosen “allergisk lidelse” er mindre end 10 % forårsaget af reaktioner mod elementer i det anvendte foder ( “Foderallergi”). Derfor er det ikke alle allergiske hunde der bedres ved et foderskift, men et sådan skift kan dog indgå som et led i diagnostikken. Ved at skifte til et ( meget dyrt ) specialprodukt, som din dyrlæge formentlig forhandler, i 8-12 uger, kan der ofte udledes en eller anden konklusion vedrørende allergi overfor fødeemner. Hvis symptomerne bedres er der klart noget at hente ved et foderskift. Opleves der ingen eller kun mindre forbedringer i symptombilledet, er det næppe sandsynligt, at det drejer sig fødemiddel allergi, og et foderskift vil ikke nødvendigvis bedre hundens tilstand. I den periode hvor der fodres med testfoder er al anden form for mad/godbidder absolut bandlyst. Excellentpets tørfoder er ikke udviklet specielt til hunde med allergier, men kan som alle andre fodertyper også anvendes i en 8-12 ugers testperiode, hvor det skal/kan vises om det tåles af den pågældende hund.
Med venlig hilsen
Flemming Obling