Foder til overvægt hund
Hej Flemming,
Min hund er en labrador retriever/golden retriever blanding på 2 år. Hun er steriliseret og vejer for meget. På nuværende tidspunkt vejer hun omkring de 29,5 kg og skal ned og veje 25 kg. Hun er en mindre hund, så derfor skal hun længere ned i sin vægt.
Og så nu til mit spørgsmål:
Kan hun spise jeres foder? Den med kylling og laks? Og tabe sig på det? Og hvor meget tænker du at hun skal have, hvis hun også får godbidder ved siden af? Lige nu får hun noget light foder, men med korn i, men jeg kunne godt tænke mig at prøve at give hende kornfrit foder og tænke derfor på jeres, som vores anden hund på nuværende tidspunkt får. Hun virker nemlig stadig meget sulten og stjæler mad så snart hun har mulighed for det og derfor tænkte jeg om jeres foder måske kunne give hende noget mere mæthedsfølelse. Hendes nuværende foder har dog en fedt procent på 10%, hvor jeres har 13%.
De bedste hilsner,
Nynne
Hej Nynne
Du stiller et par meget konkrete spørgsmål om foder til din hund, og til det første kan der umiddelbart svares : Ja, også den med kylling og fisk. Fodermængden vender vi tilbage til om lidt. Du skriver , at din hund er sulten hele tiden og, at du kunne tænke dig noget foder der giver en større mæthedsfornemmelse. Problemet er bare, at hunde ikke oplever samme mæthedsfornemmelse som vi gør. I sin vilde og oprindelige udgave, har hunden været vænnet til, at æde indtil der fysisk ikke kunne være mere i mavesækken. Det er en praktisk egenskab, når man ikke med sikkerhed ved hvornår der næste gang er servering, men for tamhunden, der får serveret flere gange om dagen , er det upraktisk. Derfor er mæthedsfornemmelsen eller reguleringen af den, flyttet fra hund til ejer. Det er fodermesteren der bestemmer mængden af foderet, om det er tørfoder eller godbidder. Kontrollen af om mængden passer til hunden foregår på (bade-)vægten. Forslag til fodring af en steriliseret og overvægtig retrieverblanding, hvor der ønskes en vægt på ca.24 kg, kunne være Excellentpet Kylling og fisk :150 gram 2 gange dagligt. Hunden vejes engang hver måned og for hver måned hvor der ikke konstateres vægttab, reduceres foderet med 10%. Hvis der således kikke efter 1. måned er nedgang i vægten, reduceres fodermængden den næste måned til 135 gram 2 gange dagligt. Derefter til 120 gram 2 gange dagligt o.s.v. indtil der konstateres nedgang i hundens vægt. Så følger man den aftagende vægt og kan beslutte hvor den skal ligge fremover. Og husk at godbidder bør bruges med omtanke og ikke bare “strøs” med rund hånd.
Afslutningvis og som konklusion: Hundens mæthedsfornemmelse sidder i din samvittighed!
Glædelig Jul
Flemming Obling
Please login or Register to submit your answer