Foderskift
Hej dyrlæge
Jeg har en Amstaff der på grund af noget allergi får Acana hundefoder uden korn, men jeg syntes at det er for dyrt. Kan jeg bare skifte til jeres?
hilsen
Aksel højgaard
Kære Aksel Højgaard
Indledningsvis skal det gøres klart, at Excellentpet Kornfri fuldfoder til hunde IKKE er udviklet som sygdomsbehandlende diæt,men som fuldfoder til hunde uden specielle sygdoms problemer. Men er din hunds problemer specifikt knyttet til bivirkninger ved at indtage kornprodukter, kan Excellentpet Kornfri være et billigere alternativ til det produkt du bruger i øjeblikket. Excellentpet Kornfri er som navnet udtrykker, helt fri for kornprodukter og gluten, og iøvrigt fremstillet af gode råvarer.
Hvis du vælger at skifte til Excellentpet Kornfri, skal der helst være en overgangs periode, hvor du gradvist øger mængden af Excellentpet Kornfri ,samtidig med at du reducerer mængden af det nuværende foder. Mange hunde vil kunne fortage skiftet fra den ene dag til den anden, men da hunde med intolerance overfor gluten og korn, ofte også har et følsomt fordøjelsessystem, vil jeg stærkt anbefale en overgangsperiode på 5-7 dage.
Du skal altså inden den “gamle” pose er tom , en tur i Rema 1000 og hente en pose Excellentpet Kornfri med kylling og fisk, således at du den første dag i processen giver 1/7 af Excellentpet og 6/7 af det gamle. Dag 2 gives h.h.v. 2/7 og 5/7, o.s.v. Fodring 2 gange om dagen kan anbefales. Efter en uge er din hund således skiftet til nyt og billigere foder , med de samme gode egenskaber som det tidligere anvendte.
Med venlig hilsen
Flemming Obling
Please login or Register to submit your answer