Fra hvalpe/unghundefoder til voksenfoder
Tusind tak for dit fine svar, pt spiser hun Excellent Pet med stort velhag, synes bare Acana har været hårdt for maven, men hvis vitaminer og mineraler er det samme så fortsætter jeg på EP. Hvor længe skal hun have junior foder, (hun bliver 1 år 2. februar) og er boxer tæve. Har lige været i løbetid.
Hej Susanne
Der kan gøres mange betragtninger over det rette tidspunkt, at skifte fra hvalpe-/juniorfoder til voksenfoder. Og den ene forklaring er måske ikke bedre end den anden, men rent fysiologisk sker der meget med den unge hunds stofskifte og behov for ernæring, når den har nået ca.80% af forventet udvokset vægt. Denne vægt opnås hos de fleste hunderacer , inkl.Boxer, omkring (6)-8-(9) måneders alderen. Her nedsættes behovet for mere koncentreret ernæring ,til den massive vækst som er foregået indtil da, og man kan med skyldig respekt for individuelle forskelle, skifte til voksenfoder i denne alder.
Jeres Boxertæve kan derfor på nuværende tidspunkt godt opgraderes til et voksen foder ( selvom Boxere aldrig ,sådan rigtig ,bliver voksne????)
Med venlig hilsen
Flemming Obling
Please login or Register to submit your answer