Grand Danois race
God dag
Jeg vil bare spørge hvorfor man må ikke bruge Exellent foder til en Grand Danois ?
Hej Agnieszka Jaremko
I forbindelse med fodring af hvalpe af store hunderacer, er der specielt to faktorer man skal være opmærksom på. Væksthastigheden og foderets kalcium/fosfor indhold. Hvor de mindre og mellem store hunderacer har en udtalt evne til selv at regulerer optagelsen af kalcium og fosfor, ser det noget anderledes ud hos de store racer. Hos disse racer udvikles denne evne først efter 6-7 måneders alderen og derfor skal foderet, i det mindste i den periode, være med et egnet kalcium-fosfor forhold. ( Det relative forhold betyder mere end de absolutte mængder). Både amerikanske ( AAFCO ) og europæiske ( FEDIAF ) anbefalinger går på, at til små og mellem store hunderacer kan kalcium- fosfor forholdet været helt op til 1,8, hvor der til store hunderacer anbefales maksimum 1,5. Excellentpets hvalpefoder har et kalcium-fosfor forhold på 1,4 (i voksenfoder 1,5) og opfylder dermed internationale anbefalinger, også til store racer.
Men uanset indhold af kalcium og fosfor er det væsentligt, ved fodring af store hunderacer, at væksten foregår jævnt og roligt. De fleste led og knogle problemer opstår på grund af for hurtig vækst, så tålmodighed lønner sig , også her.
Er din Grand Danois voksen behøver du slet ikke have betænkeligheder ved anvendelse af Excellentpet.
Med venlig hilsen
Flemming Obling
Please login or Register to submit your answer