Hvalpefoder og drægtig tæve
Hej
Vi har lidt overraskende fundet ud af vores 7 år gamle tæve er drægtig. På grund af ferie har vi først opdaget det nu med ca. 14 dage til ankomst af hvalpe.
Vi har længe fodret med jeres alm. fuldfoder som fungere rigtig godt. For at give hende og hvalpene de bedste betingelser ville vi nu skifte til jeres hvalpefoder der også kan gives til drægtige tæver. Jeg har svært ved lige at gennemskue hvor meget hun skal have. Hun er et kryds mellem border collie og golden retriever, 7,5 år og vejer ca 26 kg når hun ikke er drægtig, hvilket vores dyrlæge mener er perfekt.
Har du en måde vi kan beregne fodermængden på?
Hej Lisbet MM
Beregning af optimal fodermængde, til en hund, er en lang og uoverskuelig proces, hvis det skal gøres videnskabeligt korrekt. I den praktiske verden er man nødt til konstant at følge tævens tykkelse, og her mener jeg ikke vægten, som af naturlige årsager øges. Men en vurdering af depoterne på sidebenene, som skal være uændrede i løbet af drægtigheden. Såfremt der kun er 14 dage til termin, er risikoen for , at fremprovokere yderligere overvægt ganske lille. Derfor vil mit råd til dig være: Giv samme fysiske mængde ( samme vægt ) af hvalpefoderet, som du har givet af voksenfoderet. Eventuel fordel den daglige ration på 3 eller 4 rationer, for at tilgodese de trange pladsforhold for mavesækken sidst i drægtigheden.
God fornøjelse med den forestående familie forøgelse.
Med venlig hilsen
Flemming Obling
Please login or Register to submit your answer