Konservativ behandling?

Dyrlægens BrevkasseKategori: BevægeapparatetKonservativ behandling?
Anonym Staff spurgt 6 år siden

Hej
Min hund (terrier) er under konservativ behandling (kortisonbehandling Medrol vet. plus klasse IV terapi-laser) for en betændelse/inflammation på den nederste del af hans lændehvirvler (betændelse omkring den prolaperede disk), der gjorde at han ikke kunne gå på hans bagben. Dyrlægen mener dette er kommet på grund af et fald/slag traume. Jeg skal holde min hund i ro, minimal bevægelse og løfte ham, når han skal ud og besørge. Lige nu tisser han meget, virkelig meget. Han vil kun spise sit tørfoder, hvis jeg blander det med et hårdkogt æg. Vil det hjælpe ham at få et tilskud af fx. Synbiotic D-C fra Protexin, eller MSM lignisul og ekstra B-vitaminer ( fx Omni-B Active fra Biosym)? Skal han måske have en anden diæt, der hjælper ham til at komme sig? Han er normalvægtig. Hav en god dag, håber at du kan hjælpe.
Venlig Hilsen
Matthias Mueller

1 Svar
webdesign Staff svaret 6 år siden

Hej Matthias Mueller
Som udgangspunkt kommenterer brevkassen ikke igangværende behandlinger, da der kan være mange informationer, som kun den behandlende dyrlæge ligger inde med. Dog vil jeg gerne tillade mig ,at anbefale det hårdkogte æg, som det optimale tilskud til din hund. Det fremmer tilsyneladende appetitten og tilfører en mængde gunstige elementer. God appetit er lig med godt humør og godt humør fremmer helingen. Hold øje med vægten, specielt under Medrol behandling.

Med venlig hilsen
Flemming Obling