Korn og glutenfri

Dyrlægens BrevkasseKorn og glutenfri
Anonym Staff spurgt 6 år siden

Hej
hvad er fordelen ved korn og glutenfri foder til hunde
mvh
class

1 Svar
webdesign Staff svaret 6 år siden

Hej Class
Da der ikke foreligger autoriserede regler for hvad kornfrit foder er, kan det her anføres, at Excellentpet til produktionen af kornfrit foder ikke anvender majs, ris, hvede, byg, ryg eller havre, og at der, som kulhydrat kilde, i stedet anvendes kartofler, ærter og bønner. Dernæst skal det gøres klart, at der ikke foreligger nogen videnskabelige artikler , der beskriver fordele og ulemper ved kornholdige/kornfrie produkter. Bortset fra, at der i enkelte linjer af Irsk Setter, er beskrevet tilfælde af gluten intolerance.
Historisk set er efterspørgslen af kornfrie produkter fulgt i hælene på amerikanske forbrugeres ønske om kornfrie produkter til mennesker. Primært for at undgå gluten og andre såkaldte inflammations mediatorer. Både i USA og hele den vestlige verden er der mange mennesker, der er intolerante ( hypersensitive ) overfor gluten. Den eksponering kan reduceres ved at spise kornfrit. Problemet med glutenintolerance er derimod ikke belyst videnskabeligt hos vore små husdyr, og det er formentlig af mindre omfang end hos mennesker.
Sammensætningen af foderet til hunde og katte tilsigter, at give en kvalitativ og kvantitativ optimal komposition af protein, fedt og kulhydrater.
Det kan gøres på forskellig vis, med eller uden korn. Da korn er relativ billigt har det gennem mange år været den foretrukne kilde til kulhydrat, mineraler og fibre. Alternativerne er noget dyrere at anvende. Ernæringsmæssigt, og for hunde uden glutenintolerance, er der nok ikke nogen forskel på det kornfrie og det kornholdige foder.
Forbrugerne efterspørger den kornfrie variant, formentlig i et forsøg på , at undgå problemer med gluten.

Med venlig hilsen
Flemming Obling