Løse Knæskaller

Anonym Staff spurgt 6 år siden

Hej

Jeg har en Bichon Bolognese også kaldet Bomuldspuddel på 1½ år. Ved den årlige visitation oplyser dyrlægen at den har løse knæskaller og anbefaler operation.

Jeg kan ikke selv føle de er løse. Når jeg læser på nettet. Står der at hvis det er et problem vil hunden halte indimellem. Eller på anden måde vise der er noget galt. Det gør min hund ikke. Den går og løber helt normalt.

Med venlig hilsen

John A. Bilenberg

1 Svar
webdesign Staff svaret 6 år siden

Hej John Bilenberg
Løse knæskaller forekommer i to forskelige udgaver. Den ene er medfødt og den anden forårsages af skader ( Traumatisk). Den medfødte er relativ hyppig hos mindre hunderacer, hvor den traumatiske, forekommer mere jævnt fordelt over racerne. Når løse knæskaller forlader den normale placering midt mellem lårbenets rullekamme, kaldes det for patella luksation ( knæskal gået af led ). Diagnostisk inddeles tilstanden i 4 grader, hvor der i den sværeste grad findes en knæskal, der konstant er gået af led. Der findes også løse knæskaller, der ikke opfylder kriterierne for patella luksation, og således ikke kan bevæges udenfor rullekammene. Sådanne hunde vil normalt ikke have symptomer og er heller ikke behandlingskrævende.
Symptomerne fra en knæskal der er gået af led, er som en form for låsning af knæleddet, typisk i bøjet position. Det medfører en gangart som kan beskrives som “gadedrenge hop”,der varer indtil luksationen løser sig selv ( hvilket ofte sker) eller ejeren skubber knæskallen tilbage i normalt leje.
Som hundeejer vil man sjældent være i tvivl om hunden har en symptomgivende patella luksation. Gangarten/ symptombilledet er så klassisk, at det opfanges af de fleste.
Hvis ikke din hund har haltet( tilbagevendende) eller lavet “gadedrenge hop”, er den sikkert ikke generet af de løse knæskaller. Nogen hund med patella luksation udvikler slidgigt omkring knæet, men det forekommer desværre også hos opererede hunde.

Med venlig hilsen
Flemming Obling