Luft i tarmen – lugt i huset!

Dyrlægens BrevkasseKategori: FordøjelsessystemetLuft i tarmen – lugt i huset!
Anonym Staff spurgt 8 år siden

Vor polske gadehund har meget luft i maven efter at have fået Excellent Premium LAM.
Hvis han får alm. mad- rester fra vores aftensmad er der næsten ingen “hørm”
Hvad kan det skyldes. Har fået fodret i ca 1/2 år.

1 Svar
webdesign Staff svaret 8 år siden

Hej Torben Osvald.

Der er flere forskellige årsager til at hunde får luft i maven. Langt de fleste er af godartet karakter og lader sig korrigere ved ændringer i fodrings rutinen. Luftudviklingen stammer fra bakteriel nedbrydning af foderet i tarmene og luft slugt i forbindelse med foderoptagelse.
Ved foderskift er det væsentligt, at det gøres gradvist,gerne over en uges tid, så tarmens bakterieflora får tid til ,at tilpasse sig det nye foder. Dernæst er det vigtigt ,at foderoptagelsen foregår i rolige omgivelser, da hunde, der spiser hurtigt også sluger meget luft. Hvis hunden “sluger” sin mad, kan det være en god ide ,at fodre 3 gange dagligt (små portioner). For små hunde med korte snuder , er det almindeligt, at de sluger meget luft og derfor også afgiver meget luft/duft. Fodring umiddelbart efter kraftig motionering bør ikke finde sted før hunden er faldet helt til ro ( Respirationen skal være i ro).
En meget hyppig årsag til luftudvikling hos hunde er, at der under gåturen indtages andre “fødeemner” end god tørfoder eller hjemmelavet mad. Mange hunde har en stærk trang til at æde efterladenskaber fra andre dyr: hestepærer, kattelort, hjortefald, fugleklatter o.s.v. Altsamen noget der sætter gang i en dårlig tarmflora. Indtagelse af nedfaldsfrugt eller tildelt frugt, kan med et højt kulhydratindhold sætte uønsket gang i tarmfunktionen! Vær opmærksom på, at godbidder ofte indeholder relativt store mængder letfordøjelige kulhydrater eller har et højt indhold af fedt. Begge dele kan give luft udvikling i tarmen.
Hvis ingen af ovennævnte årsager har relevans for din hund, og såfremt der ikke er tegn på sygelige tilstande iøvrigt, må du forsøge, at skifte til et andet tørfoder, og gøre det gradvist.

Med venlig hilsen
Flemming Obling