Min franske bullbog bider i sine poter

Dyrlægens BrevkasseKategori: Hud og hårlagMin franske bullbog bider i sine poter
Anonym Staff spurgt 7 år siden

Hej,
Jeg har en fransk bulldog på 11 uger, og den sidste uge, har han haft meget tynd mave, bidt i sine poter og kløede sig mere end normalt.

Jeg tænker om det kan skyldes, at han får anderledes foder end hos opretteren.
Jeg mener han fik excellenpet hos opretteren og vi har siden af vi fik haft en overgang fra det til almindelig hvalpe foder fra Rema.

Jeg tænker at den dårlige mave, er en del af hvalpens cyklus, men jeg er i tvivl om det kornholdige produkt giver ubehag i pelsen?

Ellers er han forholdvis renlig, og har kun uheld når vi (ejerne) ikke er opmærksomme på ham.

Hilsen Rasmus

1 Svar
webdesign Staff svaret 7 år siden

Hej Rasmus

Dårlig mave må ikke opfattes som en “del af hvalpens cyklus”, men skal håndteres så hurtigt som muligt.
Det er en rigtig god ide at hvalpen , i en lang overgangsperiode, får samme foder som hos avleren. Det lille væsen oplever en masse omvæltninger i sit liv, når den som 8 uger gammel, forlader sin mor og skal tilpasse sig forholdene hos den nye ejer. Ved a bruge samme foder som “der hjemme” mindskes i hvertfald den fordøjelsesmæssige belastning. Da din franske bulldog snart bør vaccineres, vil jeg anbefale , at du fremrykker besøget hos din dyrlæge, så I kan få afklaret om de tynde afføringer måske kan skyldes orm eller giardia ( tarmparasit). Ved samme lejlighed vil poterne kunne få et grundigt check. Man skal hos kløende bulldog hvalpe været opmærksom på den hyppige forekomst af hårsækmider ( Demodex) hos denne race.

Med venlig hilsen
Flemming Obling