Min Vizsla tæve markeringstisser

Dyrlægens BrevkasseKategori: FordøjelsessystemetMin Vizsla tæve markeringstisser
Inge-Merete Jørgensen spurgt 4 år siden

Min hund Vizsla tæve 9 år markeringstisser.
Troede kun det var i forbindelse med løbetid. Snakket med dyrlægen om det ved sundhedscheck. Har ingen egentlig forklaring. Virker sund og glad. Drikker ikke ekstra , så vidt jeg kan registrerer. Dette spørgsmål fordi jeg er nysgerrig, og måske du havde oplevet noget lignende. Venligst Inge-Merete Jørgensen

1 Svar
Flemming Obling Staff svaret 4 år siden

Hej Inge-Merete
Markerings adfærd er sådan set en naturlig og instinktiv adfærd hos både han og hunhunde. De fleste har nok oplevet hanhunde markere sig med urinstrint ( personligt visitkort) og det er da også en adfærd der ses hyppigere hos hanner end hos hunner. Som du selv ,tilsyneladende ,har oplevet, kan adfærden hos hunhunde være tydligere og hyppigere hos tæver i løbetid, men forekommer bestemt også udenfor løbetid. Hvis man kastrerer hanhundene, er der meget stor sandsynlighed for , om ikke helt at fjerne adfærden, så dog at reducere den meget kraftigt. Tilsvarende vil neutralisation af makerings aktive tæver ikke nødvendigvis give samme optimale resultat, men forekomsten af urinmarkering er dog udtalt mindre hos neutraliserede tæver end hos intakte dyr. Såfremt hunden kun markerer sig med urinstrint udendørs, er “problemet” til at leve med, men udøves den samme adfærd indendørs ,er sagen mere alvorlig. I sådanne tilfælde er det afgørende, at kunne udelukke lidelser i urinvejene og det bør foregå hos en dyrlæge. Hundens mentale status / temperament / stressniveau / plads i hierakiet ,er også nogle af de faktorer der skal overvejes. En klar lederstruktur i “hundeflokken” er ønskelig.
Konklusionen må være, at urinmarkering er en helt normal , men til tider indsatskrævende adfærd.
Med venlig hilsen
Flemming Obling