Mineraler/Kalium i Excellent pet
Hej Excellent Pet,
Jeg har kigget nærmere på jeres kornfrie foder til kattekillinger (750 g-varianten), og jeg er nysgerrig på jeres deklaration af mineralindholdet.
Jeg kan se, at der i analysen nævnes enkelte mineraler som calcium og fosfor samt sporstoffer, men jeg savner specifikke oplysninger om tilsatte mineraler, især kalium.
Da kaliummangel kan få alvorlige konsekvenser for katte og især killinger i vækst, undrer jeg mig over, hvorfor kaliumindholdet ikke er angivet på produktet.
Kan I oplyse, om der er tilsat kalium, og hvor meget produktet indeholder? Og hvis ikke, hvad er årsagen til, at dette ikke fremgår?
På forhånd tak for jeres svar, og for et ellers spændende produkt.
Med venlig hilsen
Laila Bertelsen
Hej Laila
Du har ganske ret. Kalium er en vigtig bestanddel af kattens foder og den viden indgår selfølgelig også i designet af et katte/killingfoder. Det er så heldigt , at mange råvarer indeholder ret “store” mængder kalium, og derfor er det ikke nødvendigt at tilsætte ekstra kalium. I det aktuelle foder, Kornfrit foder til kattekillinger , er der alene via råvarerne opnået et kalium indhold på 7 gram pr. kg foder, hvilket er absolut tilstrækkelig til selv stærkt voksende killinger.
Med venlig hilsen
Flemming Obling
Please login or Register to submit your answer