Kassereren tæve – periodisk utæt

Dyrlægens BrevkasseKategori: Allergi og immunsystemKassereren tæve – periodisk utæt
Kim donbawk spurgt 2 måneder siden

Hej Flemming
Jeg har en kastereret/streliseret tæve på 4 år 11 måneder, hun er blevet neutraliseret for 3 år siden, i perioder oplever jeg at hun er utæt, dom regel når hun  sover eller slapper af, så vidt jeg ved kan det have noget med neutraliseringen at gøre, da de efterfølgende ikke producere den samme mængde østrogen, så mit spørgsmål er:

Kan man købe vitamin/tilskud til at få østrogen produktionen op eller på anden måde gøre så når disse perioder forekommer at vi undgår/forebygger uheldene?

1 Svar
Flemming Obling Staff svaret 2 måneder siden

Hej Kim
Du har ganske ret.Steriliserede tæver kan måneder til år efter den operative fjernelse af æggestokkene, udvikle det man kalder urin inkontinens. Det betyder ,at der i perioder , ufrivilligt, afgår urin fra hunden, og det starter typisk, som du beskriver, i forbindelse med afslapning eller søvn. Skønsmæssigt er det mellem 5% og 15% af steriliserede tæver der i et eller andet omfang bliver “utætte”, og den umiddelbare baggrund er bortfaldet af østrogenproduktion. Denne mangel på østrogen kan også give sig til kende ved ændringer i pelsen og tendensen til vægtøgning.
Medicinsk findes der et par forskellige behandlings metoder med anvendelse af receptpligtig , afprøvet og godkendt medicin, som udskrives af din dyrlæge efter gennemgang af hundens problemstilling. Planteverdenen leverer dog også substanser, populært kaldet fytoøstrogener, der har østrogenlignende effekter. Afgrøder som sojabønner og rødkløver indeholder relativt store mængder fytoøstrogener, og der findes , mig bekendt, flere håndkøbspræparater med disse ingredienser , som anvendes humant. Der forligger dog ikke meget stærke beviser for de ønskede effekter, og jeg har ikke kendskab til videnskabelige undersøgelser der beskriver mulige positive og mulige negative effekter ved anvendelse til hunde. 
Så til dit præcise spørgsmål bliver svaret, at der findes håndkøbspræparater med østrogenlignende effekt, men der kan ikke angives dosis , effektivitet eller mulige risici.
Med venlig hilsen
Flemming Obling