Overvægtig katte
Jeg vil gerne høre hvordan jeg får sat mine 2 neutraliserede hankatte på kur.
Jones 7 år, 6.5 kg og Lucky 5 år, Ca 6 kg, begge noget flommede på midten.
De har fået Arion Sterilezed og de sidste 2 år et billigere foder fra Lidl, der har været fri foder, men de kan ikke styre det.
Når jeg forsøger at veje foderet af, bliver der en frygtelig ballade og jeg er nok nem at “overtale” til at fylde i skålene.. Lige nu får de Ca 100 gr tørkost om dagen og deler en pose vådkost 2 gange om ugen…
Hvordan skærer jeg bedst ned på foderet, så de kan tabe sig?
På forhånd tak Jonna Sørensen
Hej Jonna
Lad os starte med, at fastslå hvorfor katte bliver overvægtige, og det er slet ikke svært at forklare, for når den indtagne kaloriemængde ( foder og guf ) er større end den mængde der forbruges ( stofskifte og fysisk aktivitet ), vil overskuddet automatisk blive omdannet til fedt og aflejres “på sidebenene” og under bugen. Og overvægtige , det må vi sige, er begge dine katte. Den almindelige gennemsnitskat vejer typisk mellem 3,5 kg og 4,5 kg, så dine katte vejer ca. +30%!! Ved fodring af katte ( og alle andre alle dyr ) er det væsentligt, at kende kaloriemængden i foderet og dyrets aktuelle kaloriebehov, så der kan tildeles efter præcist behov. Hvis vi antager, at dine katte skal veje ca. 4,5 kg, skal der pr. kat tildeles foder med ialt 210 kcal. Du kan sagtens bruge “almindelig” kattefoder fra dagligvarehandlen, bare du overholder den beregnede mængde. For nogen katte/ejere kan det være en fordel, at anvende et speciel slankefoder, som heldigvis findes i mange forskellige udgaver. De mest effektive , som dog også er de dyreste, fås kun hos dyrlæger. Hvis du køber slankefoderet hos din dyrlæge, har du også mulighed for vejledning derfra. Uanset om du vælger den ene eller anden form for tørfoder, er det en god ide at anvende en foderkugle , hvor kombinationen af leg og motion belønnes med små mængder foder ad gangen.
For nogen katte kan det være nemmere , at reducere kalorieindtaget ved at anvende dåsemad, serveret flere gange i løbet af dagen. Stadig med fokus på mængden af kalorier. Ved servering flere gange i løbet af dagen ,undgår man at katten hygge spiser eller bare spiser af kedsomhed. Skålen med dåsemad kan, for hver gang, placeres forskellige steder i huset / lejligheden, således at der skal motioneres for at få noget at spise, og det behøver ikke kun være på gulvet, men f.eks. på skabe, borde og hylder. ( Opad). Vær ikke bekymret for om kattene finder maden!!
Katte kan godt lide at lege, og kan derfor nemt aktiveres med legetøj, der findes i rigt mål i dyreforretningerne. En hjemmelavet “fiskestang” med fjer for enden af linen, kan “tirre” og aktivere. Anvendes 2 x 10 minutter dagligt.
For at vægtreduktionen skal lykkes, er det nødvendigt ,at tælle kalorier, hyppige ture på vægten og daglige aktiveringer samt ,at fodermesteren er konsekvent og vedholdende, for at kunne stå distancen over 6-12 måneder før idealvægten er nået.
Med venlig hilsen
Flemming Obling
Please login or Register to submit your answer