Smerter og adfærd
Min hund er 7 år og har de sidste 2 1/2 år ikkr kunnet være alene hjemme. Vi har trænet efter alle anvisninger og rådført os med adfærdsterapeuter men det har ikke hjulpet. Han hyler og gør. Han har nogle fysiske problemer- han har en kronisk betændt bugspytkirtel og er fast på diæt. Da han aldrig har været overvægtig eller fået andet end tørfoder og godbidder, mener dyrlægen at det er arveligt og han er nu 100% på diæt og har været det i 1,5 år- med specialfoder og nul godbidder. Han har balletforben og har dårlige knæ og hofter på bagbenene som betyder at han halter og ikke altid kan stå på benet. I perioder har han det rigtig godt og er glad , men det afløses som regel af dage hvor han er træt og ikke gider gå ture, eller rejse sig for at hilse eller kaster op. Han har efterhånden svært ved at ligge alene og han kan godt finde på at hyle hvis hans menneskemor ikke er hjemme, selvom vi er mange i familien der tager os af ham, giver mad, leger, går tur, træner ham osv. Adfærdsterapeuterne vi har talt med siger at han ikke kan behandles så længe han har smerter og dyrlægen kan ikke give smertestillende for leddene da de siger det er skidt for hans mave. De siger at de ikke kan operere fordi det vil være en stor belastning for ham, da han er en lille hund (en bomuldshund). Vi har fundet ud af at han er avlet på en såkaldt hvalpefabrik, og har tidligere været en meget nervøs hund. Han er dog også en skøn, dejlig, sød og klog hund. Vi elsker ham jo højt, men må også indrømme at det begynder at være svært for os at få en hverdag til at fungere med arbejde mm. Når han slet ikke kan være alene. Vi aner faktisk ikke vores levende råd. Har du et godt råd til en efterhånden desperat hundefamilie.
Hej Rikke
Det er helt forståeligt hvis jeres overskud og tålmodighed er sat på prøve, med håndteringen af så mange problemer. Jeres hund har tydeligvis et skrøbeligt sind, som manifesterer sig som separations angst, nervøsitet og en snert af aggression. Problemer der kan være overordentlig svære at løse, og som ikke kun er en belastning for jer, men i særdeleshed for hunden. Med tilbagevendende og tilsyneladende ubehandlede smerter fra både for-og bagben, lægges der yderligere et tungt åg på hunden. Den kroniske betændelsestilstand i bugspytkirtlen kan have negativ effekt på den fysiske aktivitet, ligesom opkast/kvalme kan relateres hertil.
Det kan være vanskeligt, at afgøre årsagssammenhængen mellem smerter og adfærd. Ofte er separationsangsten/nervøsiteten en dåbsgave eller måske påført af uheldige oplevelser i tidligere faser af livet. Terapeutisk er det svært tilgængeligt og indsatsen kan vare flere år. Men for at afdække mulig sammenhæng til de somatiske smerter kunne det være oppertunt , at give smertestillende medicin i en periode. Da denne medicinering tilsyneladende ikke har været anvendt indtil nu, er det ikke givet på forhånd, at det giver problemer. Og skulle tabletbehandling være uhensigtsmæssig, findes der et injektionspræparat der ikke giver mavegener. En testperiode , med den ene eller anden form for smertestillende medicin, i 5-6 uger kan danne baggrund for ny vurdering af en mulig fremtid.
Overordnet kan problemerne beskrives som alvorlige. Jeres hund har tilsyneladende både psykiske og somatiske smerter. En kombination der erfaringsmæssigt kan være vanskelige at blive fri af, og i det lys skal man ikke blot tænke på egen sorg ved at skulle miste, men specielt på det stressede og måske uværdige liv hunden lever. Som Anne Linnet synger i “Tusind stykker”: “….når livet er betrængt/ ser man alt med andre øjne/ og sådan har din hund det (måske). At afslutte et sådant betrængt hundeliv er ikke nogen forbrydelse, men tværtimod en voksen og ansvarsbevidst handling.
Med venlig hilsen
Flemming Obling
Please login or Register to submit your answer
