Sterilisation og tandrensning

Dyrlægens BrevkasseKategori: Tænder og mundhuleSterilisation og tandrensning
Lotte petersen. spurgt 4 uger siden

Hejsa.
jeg har en shih tzu på 3 år, sund og rask. Nu ønsker jeg hende steriliseret. Dyrlægen har anbefalet en tandrensning men vil ikke ordne det på samme tid, da der kan opstå komplikationer? Hunden har fået hevet mælketænder ud under narkose, så ingen tænder skal ud under indgrebet.
kan jeg kræve de laver indgrebet på samme tid ? Jeg forstår ikke hvorfor det kan være farligt . Synes jeg kan læse om andre dyrlæger der gerne laver tandrensning i forbindelse med andre indgreb.

1 Svar
Flemming Obling Staff svaret 4 uger siden

Hej Lotte
Tandrensning hos hunde foretages ofte med anvendelse af ultralyd, som medfører en knusning af tandstensbelægningerne. I denne belægning er der , ud over kalk og andre mineraler, et mylder af mundhulebakterier, som ved knusningen af tandstenene frigøres og spredes ( i omgivelserne ) med aerosoler, og  mindre grad via små blodkar i tandkødet. Denne spredning kan i nogen situationer give anledning til etablering af infektion andre steder i kroppen, og her er et frisk operationssår desværre meget udsat, med deraf følgende risiko for sår komplikationer. Om det er denne problemstilling eller  praktiske forholdsregler der er afgørende for din dyrlæges stillingtagen , kan ikke vides, men at kræve en bestemt ydelse som dyrlægen har frarådet/afslået er nok ikke hensigtsmæssig. Tandrens på en 3 år gammel hund er formentlig ikke et (akut ) problem, så måske kan det vente til en bedre lejlighed. 
Med venlig hilsen
Flemming Obling