Tynd mave
Hej. Min Bichon Havaneser på ca 3 år og 9 kg. Har meget tynd mave og har haft det i længere tid. Den første pølle om morgenen er som regel fin, men herefter er det snasket og vådt – nærmest som sennep og sidst på dagen nærmest kun gult vand. Jeg har prøvet med forskelligt foder og i lang tid Essential Pet både med okse og kylling. Han har også fået skånekost i form af kogte ris med kylling, særlig foder til sarte maver osv, men det hjælper kun kortvarigt. Er det foderet han ikke kan tåle? Måske pga allergi for visse ingredienser el.lign? Dyrlægen har snakket om at tage en blodprøve og en aføringsprøve, men det virker mest som om at det er foderet han ikke kan tåle.
Vh
Casper & Benji 🙂
Hej Casper og Benji
Da du beskriver et langvarigt forløb med diarre, der på forskellig vis er forsøgt afhjulpet med diverse kostændringer, synes jeg at dyrlægens forslag om blod-og afføringsprøve , kunne være det næste skridt. Det kan ikke udelukkes , at der er elementer i foderet din hund ikke kan tåle, men det har du sådan set testet for ,ved anvendelse af flere forskellige udgaver af foder. Statisktisk set er det også kun omkring 0,2% af hundene der lider af regulær fødevareallergi, og typisk præsenteres de primært med kløende hudlidelser.
Ved en undersøgelse af afføringen vil det være muligt at påvise evt. forekommende parasitter ( spolorm ,bændelorm, hageorm, giardia, kryptosporidier etc. ), et billede af tarmens bakterielle flora ( mikrobiomet ) , samt andre sygdomsrelaterede komponenter. Ved hjælp af oplysninger fra en blodprøve , er det muligt at udpege mulige organ forandringer der kan have indflydelse på fordøjelsen. Det kan godt være , at løsningen ikke foreligger efter den første prøvetagning, da rigtig mange parametre kan være i spil, men peger måske i en ny retning.
Med venlig hilsen
Flemming Obling
Please login or Register to submit your answer