Steriliserede killinger

Mie Thonke spurgt 3 uger siden

Hej
Jeg vil bare høre om jeres killingerfoder er sikkert at bruge til 2 hankillinger, der er blevet steriliseret? Har tidligere haft en steriliseret hankat med urinsten, og det vil jeg selvfølgelig rigtig gerne undgå…
Hilsen Mie

1 Svar
Flemming Obling Staff svaret 3 uger siden

Hej Mie
Når man neutraliserer katte, uanset om det er hun-eller hankatte, ændres stofskifte i nedadgående retning, og det betyder, at dyret ikke længere har det samme behov for kalorier som før indgrebet. Killingefoder er et kaloriekoncentreret foder, udviklet  for at tilgodese en relativ lille mavesæk i en fase hvor væksten foregår hurtigst. Killingen kan altså få tilført tilstrækkelige kalorier i en fodermængde der passer til mavesækkens kapacitet. Hvis man så fortsætter fodringen af den neutraliserede kat med kalorietæt foder, risikerer man at fremme udviklingen af overvægt, og netop overvægt er en af de væsentlige årsager til problemer i kattens urinveje. Derfor kan det godt være et dårligt valg, at fortsætte med killingefoder. Hvornår du så kan skifte til voksenfoder , afhænger helt af hvor gamle og hvor udviklede dine to katte er. Derfor kunne et godt råd være, at spørge den dyrlæge der har kastreret dem, om det vil være sikkert at fortsætte fodringen med killingefoder.
Med venlig hilsen
Flemming Obling