Tynd sovse agtigt afføring ved min hund

Dyrlægens BrevkasseKategori: FordøjelsessystemetTynd sovse agtigt afføring ved min hund
Bo Sørensen spurgt 4 år siden

Hej
Min flatcounted retreiver på ca. 1,5 år er begyndt at får en “sovseagtigt meget tynd afføring” har stået på et stykke til on/off med skiftevis alm. afføring.
Har spekuleret på om det måske kan være hendes tørfoder der kan være noget galt med i fordøjelsen?
Vi har givet hendes kogt lys kylling og ris når det har været slemt
PS. det ser heldigvis ikke ud til at der er blod i det

1 Svar
Flemming Obling Staff svaret 4 år siden

Hej Bo Sørensen
Hvis man har mistanke til, at foderet kan være årsag til den vekslende konsistens af afføringen , er det nærliggende at forsøge et skift. Blot skal man sørge for , at skiftet sker gradvist over 5-7 dage. Som understøttende supplement, kan det være en god ide , at bruge Canikur eller Zoolac ,til normalisering af afføringens konsistens. Begge produkter fås i håndkøb. En anden og meget væsenlig ting man skal sikre sig er, at hunden ikke har problemer med indvoldsorm. Ganske vist skriver du , at din hund er 1,5 år og i den alder bør orm ikke udgøre det store problem.Men, hvis den nu har den uvane , at indtage “hvad den finder på sin vej”, bør tilstedeværelsen af orm dog indgå i dine overvejelser. Såfremt foderskift eller ormekur ikke bibringer normale og konstante afføringer, kunne næste skridt være en laboratoriemæssig undersøgelse af en afføringsprøve.
Med venlig hilsen
Flemming Obling