Vægttab

Kristine spurgt 3 år siden

Hej Flemming,

Vi har overtaget en rigtig skøn 5 år gammel strereliseret inde-hankat for 3 måneder siden.

Han både spiser og drikker forholdsvist meget og alligevel synes jeg han taber sig en smule. Derudover får han ofte en tur på ca 30 minutter, hvor han spæner rundt og virker hyperaktiv og “helt udenfor rækkevidde”. Det er på trods af, at vi hver dag giver ham al den opmærksomhed og leg han selv gider at være med til – og at han ellers er en rigtig hygge kat, der elsker at være hvor vi er.

På den måde virker han til at være faldet godt til, så det bekymrer mig at han næsten dagligt får en tur hvor han virker hyperaktiv og faktisk helt panisk.

Har du et forslag hvad det kan skyldes eller hvad vi kan gøre?

Venlig hilsen
Kristine

1 Svar
webdesign Staff svaret 3 år siden

Hej Kristine
De oplevelser, du har med din nye kat, kan anskues fra en psykisk eller fra en fysisk vinkel. Du skriver ikke om de hyperaktive perioder er oplevet hos den tidligere ejer, eller om det er en adfærd der gradvist er kommet efter introduktionen i dit hjem. Unge katte har et naturligt behov for engang imellem “at give den gas”og måske specielt efter en alene periode, hvor kedsomheden har sneget sig ind under huden. Det vil man nok opfatte som naturligt, såfremt det ikke er kombineret med truende eller krigeriske udfald. Katte kan være psykisk meget følsomme for skift i omgivelser/miljø, og det kan kræve tålmodighed, at lære katten at kende og vænne dem til nye omgivelser.
Uden at specificere vægttabet, skriver du , at på trods af god appetit og god drikkelyst, synes du den taber sig. Måske får han nu et andet foder ( med lavere energi indhold ), eller han motionerer mere end tidligere og dermed forbruger flere kalorier. Begge dele kan resultere i vægttabet. Hvis du vejer den daglige fodermængde, kan du nemt beregne, det antal kalorier han indtager på dags basis , og derefter se hvad en forøgelse af fodermængden gør ved kattens vægt. Han skal så også vejes før foderændringen!.
Hvis en justering af fodermængden, svarende til kattens behov, ikke har den fornødne effekt, er der specielt 2 lidelser man skal være opmærksom på. Ikke helt ualmindeligt ses, dog oftest hos ældre katte, en overproduktion af skjoldbruskkirtel hormon, der medvirker i reguleringen af stofskiftet. Denne overproduktion medfører øget appetit og vægttab, samt nogen hyperaktivitet. Kan efter diagnosticering behandles medicinsk
Selvom symptomerne ikke er klassiske for diabetes, bør det også indgå i overvejelserne, såfremt der bliver behov for dyrlægeassistance.
Med venlig hilsen
Flemming Obling