vedr. kattefoder
Hej Flemming
Jeg skriver til dig, for at være sikker på at vi godt kan bruge “Kornfri kat til steriliserende katte” til vores Perserkat? Han er netop blevet steriliseret for en måned siden, og vores dyrlæge har anbefalet at vi skal købe fodder til en steriliseret kat, som selvfølgelig også er det dyre fra Royal Canin.
Vi har indtil nu også kun købt “Royal Canin killing perser” til ham, men hvis man kan spare lidt (mange) penge, ved at købe jeres nye produkter fra rema1000 uden det får konsekvenser for vores kat, vil vi rigtig gerne det 🙂
Jeg har prøvet at sidde og sammenligne indholdet i de to produkter fra hhv. jer og “neutered young male” fra royal canin, men jeg synes at det ser ud til det indeholder det samme, men selvfølgelig ikke helt samme mængde af alting – men selvom vi har en racekat, er det så fint nok at købe det i rema1000? 🙂
Håber du kan hjælpe.
Mvh Mette
Hej Mette.
Når hankatte bliver kastreret og hunkatte bliver steriliseret, fjernes kønshormonernes indflydelse på stofskiftet, med det resultat, at dyrets energi behov falder. Hvis man ikke sørger for, efterfølgende, at reducere kaloriemængden ,vil kattene relativt hurtigt tage på i vægt. Forøget vægt medfører nedsat fysisk aktivitet, og disse to faktorer er blandt de mest betydningsfylde for udvikling af urinvejsproblemer hos kastrerede/steriliserede katte.
Det er derfor væsentligt, at følge vægt udviklingen meget nøje og evt. regulere fodermængden hvis vægten viser en stigende tendens. Da Perserkatte generelt er meget “energibevidste” ( “inaktive”?) er det hos denne race overordentlig væsentligt at følge vægten. Fysisk aktivitet under en eller anden form er anbefalelsesværdig.
Foderets indhold af forskellige mineraler , f.eks. Magnesium, har også indflydelse på forekomsten af urinvejsproblemer og det er der taget højde for i Excellentpet Kornfri til Steriliserede katte.
Meget væsenligt for kastrerede/steriliserede katte er den daglig vandforsyning. Man skal som katteejer være sikker på at katten konstant har adgang til frisk vand og at katten udnytter denne mulighed. Vær opmærksom på evt. konkurence fra andre katte, præferencer for vandkvalitet ( kold, lunken, , nyaftappet, eller vand der har stået lidt tid) og vandskålens udforming og placering. Hvis katten ikke drikker tilstrækkeligt, kan det være på grund af “utilfredshed” med serveringen.
Selv til en fornem Racekat er det fint nok, at købe Excellentpet til Steriliserede Katte i Rema 1000.
Med venlig hilsen
Flemming Obling
Please login or Register to submit your answer