vitaminer/mineraler

Anonym Staff spurgt 6 år siden

hej
Jeg har et spørgsmål omkring guidelines for vitaminer/mineraler til hunde og deres foder
Har en hund som jeg træner med på højt plan, og det betyder alt andet lige, at der også bliver brugt mange godbider. godbidder generelt indholder ikke mange vitaminer. Dermed indtager min hund også færre vitaminer/mineraler end hvis den kun levede af sit tørfoder. så af den grund supplere jeg med en vitaminpille på dagligt basis da det er en lille 10 kg hund.
Er det muligt at du kan sende et samlet minimum og maximum dosis af vitaminer og mineraler pr kilo tørfoder? (ved godt der bliver skælnet mellem fedt og vandopløselig vitaminer, men det kunne nu være rart nok at have den viden alligevel)
Grunden til at jeg stiller spørgsmålet offentligt herinde er at jeg har stødt ind i flere som har haft den samme tanke, derfor kunne det også være aktuelt for andre 🙂
vh peter
 

1 Svar
webdesign Staff svaret 6 år siden

Hej Peter.
Behovet for vitaminer og mineraler er bl.a. afhængig af hundens aktivitet og alder, på samme måde som behovet for kalorier, protein og fedt . For at tilgodese disse meget forskellige behov , er formentlig alle tørfoderblandinger sammensat således, at der skal trænes ekstremt meget før der opstår mangel på disse ingredienser. Fra den europæiske foderproducent forening ( FEDIAF ) foreligger der anbefalinger af minimum og maksimum indhold af vitaminer og mineraler i tørfoderet til hunde.
I uddrag , anbefaler FEDIAF følgende:
vitamin A : min. 606 Int.Enh. pr 100 gram tørstof og maks. 40.000 Int.Enh. pr 100 gram tørstof
vitamin D : min. 55,2 Int.Enh pr 100 gram tørstof og maks. 320 int.Enh. pr 100 gram tørstof
vitamin E : min. 3,6 Int.Enh. pr 100 gram tørstof, ingen angivelse af maksimum, men normalt anses en faktor 20 som sikker ( = 800 Int.Enh. pr 100 gram)

Calcium ( “Kalk”) : min.0,5 g pr 100 gram tørstof og maks. 2,5 gram pr 100 gram tørstof
Fosfor : min.0,4 g pr 100 gram tørstog og maks. 1,6 gram pr 100 gram tørstof

Skulle du have lyst og energi til stifte bekendtskab med “samtlige” anbefalinger, kan jeg foreslå, at du besøger FEDIAFs hjemmeside : http://www.fediaf.org . I kolonnen til venstre klikker du på “Self-Regulation” og finder punktet “Nutrition”. Her ses et link til FEDIAF Nutritional Guidelines Cats and Dogs. På siderne 14-18, i dette dokument, har du mulighed for, at få svar på alle dine spørgsmål vedrørende vitaminer og mineraler.
God læselyst
Med venlig hilsen
Flemming Obling