Adfærd katte
jeg har tre katte, den ene er lige blevet påkørt og er derfor på smertestillende medicin, de to andre katte vil ikke længere acceptere den påkørte kat. De hvæser og slår ud efter den, når den søger deres selskab. Det er somom den ikke længere hører til, og ja den har ændret, for mig at se, sin adfærd. Den går ikke ud som den plejer, den søger meget tryghed både hos os mennesker og de to andre katte, men det er trist at se de andres afvisning, kan jeg gøre noget?
Hej Lars Nissen
“Katten er sin egen” og ofte er kattenes adfærd meget svære at afkode, for os mennesker. Selv små og ( for os ) ubetydelige forandringer i kattenes nærmiljø, kan medføre adfærds ændringer hos kattene. Det kan være ændret indretning af huset/lejligheden, ny foderskål eller anden placering af denne, introduktion af ny beboer, det være sig baby, hundehvalp eller anden kat. Og netop denne situation er I formentlig havnet i. Den tidligere velintegrerede kat er kommet til skade, har smerter og har dermed ændret adfærd. Det signalerer den ved, at frigøre nogle signalstoffer, kaldet feromoner, der fortæller andre artsfæller om svaghed og usikkerhed. De “raske” katte tolker disse signaler som svaghedstegn, og svage artsfæller er “uønskede”. Derfor aggressionen. Hvis man kan “fylde” huset med gode og optimistiske feromoner, er der grund til at antage, at kattene genfinder hinanden. Og muligheden eksisterer faktisk. For nogle år siden er der markedsført en syntetisk udgave af beroligende feromoner, der, via en fordamper, kan spredes i kattenes indemiljø. Produktet hedder Feliway Classic og kan købes hos dyrlæger, foderforretninger eller via nethandel.
Produktet løser ikke alle forekommende adfærdsproblemer, men i jeres situation er der gode muligheder for, at det kan genoprette ro og orden.
Med venlig hilsen
Flemming Obling
Please login or Register to submit your answer