Excellent Pet foder til steriliseret kat – Kan det bruges til kastreret kat?
Man kan købe Excellentpet kornfrit kattefoder med kylling der er udviklet specielt til steriliserede katte. Men kan ikke lige finde noget på siden til kastrerede katte.
Er det fordi det både er til neutraliserede han og hunkatte, eller?
Hej Anne Lise
Til dit meget præcise spørgsmål, kan ganske enkelt svares: Ja, det er til både neutraliserede han -og hunkatte. Forvirringen omkring de neutraliserede katte opstår fordi vi siger, at hankatten bliver kastreret og hunkatten bliver steriliseret, og det er spot on for hankattens vedkommende, men hunkattens vej til sterilitet er faktisk også en kastration! Lidt faglig ord-gymnastik: Kastration betyder, at der operativt udføres et indgreb ,hvor de kønshormonproducerende organer ( h.h.v. æggestokke og testikler ) fjernes. Sterilisation kan også godt være en kastration, fordi dyret ,ved fjernelse af æggestokke eller testikler, bliver reproduktionsmæssigt steril. Sterilitet kan desuden opnås ved overskærring af h.h.v æggeleder og sædleder.Sådanne dyr er sterile ,men ikke kastrerede ( har stadig kønsdrift). Betegnelsen neutraliseret kat ( uden forplantnings evne ), dækker objektivt procedurerne for både hun- og hankat.
Med venlig hilsen
Flemming Obling
Please login or Register to submit your answer