Foder til schæferhvalp

Anonym Staff spurgt 9 år siden

Jeg har læst lidt i jeres brevkasse og har følgende spørgsmål.Kan jeg gå over til dette foder , hun er 1 1/2 år gammel og hvor meget er den daglige mængde i i gr.Jeg fodre to gange daglig. Mv hilsen

1 Svar
webdesign Staff svaret 9 år siden

Hej Dorthe
Hvis din unge Schæferhund iøvrigt ikke har foder relaterede problemer, kan du sagtens skifte til Excellentpet Kornfri med Kylling og Fisk. Som det er nævnt, i to tidligere spørgsmål vedrørende foderskift, skal du foretage et gradvist skift over 5-7 dage, for at tilgodese en positiv tilpasning af tarmfloraen.
Den, til den enkelte hund, nødvendige fodermængde ,er afhængig af flere faktorer. I udgangspunktet ser man først på hundens vægt ( den vægt man ønsker hunden skal have og ikke den aktuelle vægt) og det danner grundlaget for beregning af hundens kaloriemæssige behov i hvile. Dernæst vurderer man hvad hundens fysiske aktiviteter kræver af ekstra kalorier. Er der tale om drægtige dyr eller syge dyr, er der igen flere overvejelser.
Da du som hundeejer ikke skal lave en masse indviklede beregninger, er der på poserne angivet nogen forslag til fodermængden til forskellige vægtklasser. Mængderne er vejledende, og beregnet som hvile behov ,plus let aktivitet. Har du en meget aktiv hund ( og det tror jeg din unghund er), kan det godt være, at du skal bruge mere end anført. Hvis vi antager at hun vejer ca. 25 kg, vil jeg foreslå at du, efter overgangsperioden, giver 350 gram foder, fordelt på morgen og aften. Hold øje med vægten og juster fodermængden efter behov.

Med venlig hilsen
Flemming Obling