Fodermængde til kat ved blanding af våd- og tørfoder
Hej, min kat er lidt overvægtig, og skal gerne ned på ca. 5 kg (fra 5,5). Dyrlægen giver mig en anbefaling på 166 kcal / dag. Men ingen steder kan jeg finde kaloriemængde på deklarationerne, og hvis jeg finder en beregner på nettet så er det altid for det ene produkt. Jeg ville påskønne lidt hjælp. Kan jeg f.eks. uderegne kalorier ud fra ingrediens listen?
mvh Benny B. Andersen
Hej Benny
Hvis du på Excellentpet.dk under Produkter, klikker på Kat, vil der centralt i billedet ses en pose med tørfoder til steriliserede katte. Ved at klikke på “Læs mere” og opsøge skemaet Analytiske bestanddele, lidt nede på siden, vil du se, at kalorieindholdet er 349 kcal/100 gram foder. Med forslaget fra din dyrlæge om et dagligt forbrug på 166 kcal, vil du altså kun skulle købe 4 kg Excellentpet tørfoder hver 3. måned, såfremt du også tilfører nogle af kalorierne som vådfoder. Excellentpets vådfoder indeholder 75,49 kcal/ 100 g foder.
Hvis du vil bruge andre udgaver af foder, hvor kalorieindholdet ikke er deklareret, kan du efter forskellige regnestykker, selv beregne hvor mange kcal der er i 100 gram foder. Allerførst lægger du alle de opgivne tal fra indholdsdeklarationen sammen og vil opdage at det ikke giver 100 gram eller 100%. Det der mangler er mængden af kulhydrater, som typisk ikke deklareres, og indholdet af vand, der heller ikke deklareres. I tørfoder kan du dog med nogen sandsynlighed regne med 10% vand, altså 10 gram vand / 100 gram foder. Den “eneste” ubekendte er således kulhydrat indholdet, der fremkommer ved , at trække summen af de forskellige værdier fra 100 gram/100 procent. Nu har du mængden af protein, fedt og kulhydrat, og skal så bar gange med disse næringsstoffers aktuelle kalorieindhold, og for protein og kulhydrat er det 4 kcal/g , mens det for fedt er 9 kcal/ g . I eksemplet med Excellentpet til Steriliserede katte ser regnestykket sådan ud: (31 g protein/100 g x 4 kcal) + ( 11 g fedt/100 g x 9 kcal ) + ( 31,5 g kulhydrat/100 g x 4 kcal ) = 349 kcal/100 g
Kattens daglige kaloriebehov beregnes i forhold til dens såkaldte metaboliske vægt, som for en 5 kg kat er 3,34 kg, og da kaloriebehovet til basale legemsfunktioner er 70 kcal pr. kg metabolisk vægt og din kat skal veje 5 kg, bliver vedligeholdelses mængden 70 kcal/kg/dag x 3,34 kg metabolisk vægt = 240 kcal/dag. Det er jo meget mere end anbefalet af din dyrlæge, men det skyldes, at der mangler en “afmagrende” faktor for at katten skal tabe sig. Størrelsen af denne faktor er meget individuel, og kan variere fra 0,5 til 0,9. Din dyrlæge har valgt en faktor på 0,7, og det kan være et godt udgangsniveau.
Med venlig hilsen
Flemming Obling
Please login or Register to submit your answer