Killinger og voksenkat mødes
Vi har en 2 år gammel kastreret hankat. Har netop fået 2 11 uger gamle hankillinger. Den gamle vil ikke acceptere de små og hvæser, men virker samtidig også bange for dem. Hvordan gør vi bedst for at de kan lære hinanden at kende? Den ene killing har høj puls måske 160-180 er det ok ?
mvh Henrik Garde
Hej Henrik
Når man introducerer nye katte i et hjem hvor der i forvejen er en ældre / voksen kat, er det væsentligt , at respektere den “gamle” kats ret til territoriet ( den har jo ikke inviteret nogen indenfor!! ) . Katte er fra naturens side meget territoriale og når man har være enerådende ( Enebarn ) over en længere periode, skal afgivelsen af suverænitet ske langsomt. Og det starter måske/ bedst allerede før de nye beboere kommer i huset. En stor del af kat til kat kommunikation foregår via udveksling af duftindtryk. Derfor kan det være hensigtsmæssigt, at bringe klude eller tæpper med duft af de nye katte hjem til den ældre kat, inden de unge katte bringes hjem. Efter hjemkomsten bør nye og gamle katte opholde sig i adskilte rum , uden fysisk eller visuel kontakt. I denne fase kan duften af den residerende kat introduceres til de nye katte. Efter nogle dage ( 2-3 ) åbnes et “vindue”/ gitter for visuel kontakt og gradvis ( 3-5 dage ) udvides kontakten til også at kunne være fysisk. Kontakten skal være overvåget, men ikke voldsomt styret. Kun hvis der opstår “faretruende” reaktioner, bør man gribe ind, ved f.eks. med lyde eller aktiviteter, at aflede specielt den ældre kats opmærksomhed. Hvis voldsomhederne fortsætter, kan det være nødvendigt at gentage proceduren med isolation, over længere tid , og med langsommere genintroduktion. Mange katteejere med flere ( “stressede” ) katte i hjemmet oplever god effekt ved anvendelse af et præparat der hedder Feliway. Det består af en forstøver mekanisme, der konstant udsender såkaldte syntetiske feromoner i luften. Feromoner er kemiske forbindelser der fungerer som kommunikationsmiddel mellem to individer af samme art. En slags ,kattens hemmelige sprog . Feliway udsender syntetisk fremstillede feromoner, der fortæller, at alt er i sin skønneste orden og at aggression ikke er umagen værd. Hvis jeres katte ikke meget hurtigt finder hinanden, er det absolut værd , at overveje Feliway. ( Kan købes på nettet, dyreforretninger og hos mange dyreklinikker ).
En enkelt dråbe malurt i bægeret: Der findes katte der er så engenrådige, at de aldrig lærer at acceptere tilstedeværelsen af andre katte i deres nærområde!
En kattepuls på 160-180 er absolut ikke noget problem, idet katte typisk præsterer op til 240 hjerteslag i minuttet.
Med venlig hilsen
Flemming Obling
Please login or Register to submit your answer