Meget tynd hund
Hej. Min dværggravhund på 3 år er utrolig tynd. Han bliver fodret med excellent tørkost til små racer og kan godt lide maden. Vi har også en tæve (samme type). Når jeg sætter mad frem spiser de begge, men de spiser aldrig op. Hun er ikke specielt tynd (bliver noget tykkere når hun har været i løbetid, men bliver hurtig fin igen) – men han er utrolig tynd. Han hopper og springer meget rundt, er meget vagtsom (hvor tæven overhoved ikke har det samme aktivitetsnivea). Han har tidligere været medicinsk kastreret (og blev i den periode ikke tykkere eller mere sløv). Er der noget ekstra/andet jeg kan give ham? Har afføring ca 3 gange dagligt
Hej Mette Vilstrup
Desværre skriver du ikke hvad din hanhund vejer og hvad der menes med “utrolig” tynd. Kropsbygning og fedtsætning er meget individuelt. Nogle hunde har problemer med at holde vægten nede, og andre “kæmper” for at få den i vejret. Forskellene kan være relateret til stofskifte, aktivitets niveau, genetisk baggrund og race. Du har to hunde af samme race, og bemærker selv , at hanhunden bevæger sig mere end tæven, og dermed forbrænder flere kalorier end hun gør. Det betyder mindre fedt på hans “sideben”, uden at det nødvendigvis er et problem. Så længe aktivitets niveauet er normalt, pelsen pæn og blank, samt at afføringen er fast, samlet og regelmæssig, så har du en rask hund.
Den foder mængde der angives på posen er kun vejledende og noget tyder på , at dine hunde får den mængde foder ( og kalorier ) de har behov for, eftersom de ikke spiser op.
Hvis den lave (?) kropsvægt er kombineret med f.eks. pelsproblemer, bør du få undersøgt han stofskifte hormoner.
Et muligt supplement kunne være tilskud af fiskeolie ( f.eks.Møllers Tran ), det inderholder gode vitaminer, omega-3 fedtsyrer og nogen kalorier.
Med venlig hilsen
Flemming Obling
Please login or Register to submit your answer