Struvit hos mops

Anonym Staff spurgt 8 år siden

Jeg er begyndt at blande excellentpet m lam i Royal canine S/O for at forsøge at give min mopse tæve noget varieret mad istedet for RC. Det ser ud til at virke, ingen struvit, og hun trives fint på jeres foder. Kan det være at jeres foder har lavt Magnesium indhold, hvertfald så er jeg meget glad hvis jeg kan gå helt over til ExcellentPet m lam, og slippe for RC med alt det fedt som S/O indeholder.

1 Svar
webdesign Staff svaret 8 år siden

Hej Gullan
Det er dejligt at høre, at også din hund sætter pris på Excellentpet’s kornfrie fodertyper, som er helt frie for indhold af gluten, i modsætning til RC Urinary S/O, hvor der specielt er tilsat majsgluten.
Årsagerne til dannelse af stuvit sten eller krystaller er mange, og ikke kun knyttet til foderets opbygning. Der er formentlig også mange forhold hos den ramte hund ,der kan disponere for udvikling af struvit sten/krystaller. Overvægt, slap blære med dårlig og måske for sjælden tømning, hyppige urinvejsinfektioner,lavt væskeindtag, manglende motion, etc.
Som du, ganske rigtigt, selv bemærker, er indholdet af magnesium en ikke uvæsentlig del af den foderrelaterede sammenhæng. Nedsat mængde magnesium i foderet kan opnås ved ,at sænke proteinindholdet, som det er gjort i RC Urinary S/O. Herved falder kaloriemængden i rationen, og det kompenseres ved , at tilsætte noget mere fedt , som du også selv påpeger. ( Risiko for overvægt).
Excellentpet Kornfri med Lam er ikke udviklet til sygdoms behandling, selvom der ikke er tilsat magnesium, og selvom koncentrationen af dette mineral følger Internationale Foderorganisationers anbefalinger , med minimums indhold på 0,1% .
Jeg vil derfor anbefale dig, at du ved skift til/ supplement med Excellentpet Kornfri med Lam, fortsat og jævnligt, får undersøgt urinprøver for tilstedeværelsen af struvit krystaller, samt sørger for masser af vand, motion og ingen overvægt.

Med venlig hilsen
Flemming Obling