Tyggeben
hej, jeg har hørt (til agility) om en hund der blev kvalt i et tyggeben, som var blevet til en stor blød klump, der satte sig fast i halsen. Det var ikke jeres tyggeben, men vil gerne vide om der er en risiko?
Og også om jeg kan bruge foderet med kylling/fisk til min 7år gamle dværg schnauzer (9 kg) (hun har fået lam indtil nu, men synes måske at kylling/fisk ville være en god forandring)
Hej Else Thomsen
Det var dog en skrækkelig beretning om særdeles uheldige konsekvenser af, at spise en lækkerbidsken. Det er første gang jeg præsenteres for et dokumenteret dødsfald i forbindelse med indtagelse af et tyggeben og det maner naturligvis til eftertanke. Der er mange hundeejere og dyrlæger, der har oplevet hunde, der har haft problemer med opkvældede tyggeben siddende fast i ganen eller i svælget, og som kræver assistance af en hjælpende hånd. Nogen hunde er meget effektive til at sønderdele tyggebene og sluge dem i småstykker, uden problemer. Andre hunde er måske mere forsigtige ( mere nydende? ) bruger mere tid og tilfører mere spyt, som får oksehuden til at kvælde ( fortykket og slimet). Hvis sådanne hunde, så forsøger at sluge den slimede og opkvældede klump, kan der opstå problemer i forbindelse med passagen af svælget. Derfor må det anbefales , at den glade giver af godbidderne holder øje med indtagelsen af “belønningen”–det bør trods alt kun finde sted et par gange om dagen! Oplever man problemer , bør godbidderne selvfølgelig overvejes.
Skiftet fra Excellentpet med lam til udgaven med fisk og kylling er ganske uproblematisk, hvis du gør det gradvist over nogle dage.
med venlig hilsen
Flemming Obling
Please login or Register to submit your answer